Loading...

Status på Trille Lucassens Gade, Aarhus

19. august 2025

124 nye etageboliger og 30 rækkehuse er godt på vej.

Der er sket meget, siden JCN Bolig gik i jorden for et år siden på projektet Trille Lucassens Gade i Aarhus.

Med stolthed er vi begyndt at kunne se frem til, hvordan vi bliver en del af transformationen i Gellerup Parken, hvor de 124 nye etageboliger og 30 rækkehuse er begyndt at smelte sammen med de gamle ikoniske bygninger med ambitionen om at skabe et nyt fantastisk område i Århus for nye familier. 

I juni måned afholdt vi rejsegilde, og her takkede salgs- og udviklingsdirektør, Lars Adamsen, de mange involverede parter; PKA og Brabrand Boligforening, arkitekten Luplau Poulsen samt ingeniørerne Artelia og Niras.

En af de mere spændende opgaver i projektet er indbygning af genbrugte betonhuldæk, der er skåret ud af en nedrevet boligblok i Gellerup. De er nu blevet indbygget i de nye rækkehuse. Huldækkene er af meget høj kvalitet - der blev ikke sparet på hverken grus eller cement, da de blev produceret tilbage i 1960-erne. Vi har i alt indbygget 26 genbrugshuldæk på Trille Lucassens Gade projektet, og de fremstår visuelt som de øvrige betonelementer. 

Samspillet mellem alle parter, myndighederne, projektledelsen og håndværkerne fungerer upåklageligt, og derfor er vi helt med i tidsplanen og ser frem til at aflevere et mangelfrit og flot byggeri i foråret 2026. 

Trille Lucassens Gade skal overholde de særligt stramme bæredygtighedskrav til CO2-aftryk på maksimalt 7,32 CO2 pr. m2 og bliver certificeret med DGNB Guld.

Projektleder Tobias Jensen fra JCN Bolig giver her en status på projektet, og hvor vi i forhold til tidsplanen, her i det gode sensommervejr.

Tilbage

keyboard_arrow_up