Loading...

126 kvalitetsboliger til et boligmarked i vækst

7. august 2025

JCN Bolig afleverer ZigZag Huset i Aarhus til bygherre.

Midt i hjertet af Aarhus, lige bag Musikhuset og nabo til kongrescenteret, har JCN Bolig netop afleveret ZigZag Huset – 126 kvalitetsboliger og 8 erhvervslejemål, der var fuldt udlejet allerede inden aflevering. Faktisk rykkede de første beboere ind samme dag, vi afleverede første etape. Byggeriet af ZigZag Huset har været delt op i 3 etaper.

ZigZag Huset er mere end blot smukke facader og moderne lejligheder – det er et stærkt signal om den stigende efterspørgsel på boliger i Aarhus og et godt pejlemærke for fremtidige investeringer i byen.

For blot halvandet år siden var der bekymring for mætning på boligmarkedet i Aarhus. Den bekymring har JCN Bolig og bygherre ikke set skyggen af. Interessen har været enorm, og det har endda været muligt at justere lejepriserne opad undervejs – især for de attraktive lejligheder øverst – efter man ved første etape fik en fornemmelse af udlejningspotientialet.

Det handler om kvalitet – hele vejen rundt
Fra begyndelsen har vi haft en tæt og effektiv dialog med bygherre, Høgh & Rousing, hvor de har været let tilgængelige. Deres kontor i byen lå ikke langt væk, så de har nemt kunnet komme og være med til at træffe de rigtige beslutninger, så vi kunne sikre høj effektivitet i forhold til de tidsplaner, som underentreprenørerne arbejdede under. 

Arkitekterne E+N Arkitekter har skabt et flot og unikt udtryk med stor sans for detaljen, og det er noget, der kan mærkes – og ses i facaderne og den unikke form og med Ingeniørerne Artelia har vi haft et godt samarbejde.

Vi åbnede en prøvebolig og åbnede for adgang for kommende beboere flere gange om ugen, så interesserede kunne få en fornemmelse af, hvordan det er at bo i ZigZag Huset. Responsen taler for sig selv: Alt blev udlejet før afleveringen var færdig.

Et samarbejde med plads til alle
Vores underentreprenører har været glade for samarbejdet. Selvom vi arbejdede under en stram tidsplan med brug af TactPlan, er alle gået herfra med en god oplevelse og tilfredshed – noget vi lægger stor vægt på.

ZigZag Huset er ikke bare afslutningen på et byggeri – det er begyndelsen på nye muligheder. Bygherre står nu med en stærk case og ser allerede frem til næste projekt i Aarhus, hvor JCN Bolig i følge bygherre har bestået vores del af at levere et godt projekt.

Vi er stolte af at være en del af denne rejse – og glade for endnu en tilfreds bygherre i Høgh og Rousing A/S.

Tilbage

keyboard_arrow_up