Specialist i jord og kloak
- til Danmarks bedste boligbyggeri
JOBBET
JCN Bolig er en landsdækkende professionel totalentreprenør med fart på. Vi søger en erfaren specialist til en nyoprettet stilling inden for jord og kloak til vores boligbyggerier, som med base på vores kontor i Aarhus kan supportere kalkulations- og byggeledelse på vores projekter omkring jordforhold. I stillingen vil der være rig mulighed for at præge sine arbejdsopgaver.
Det er et spændende job, hvor en del af arbejdet er på tværs af Danmark, som foregår både i projekteringsfasen og med tilsyn på vores byggepladser.
Du vil få stor frihed i jobbet i en selvkørende rolle, hvor dit ansvar primært er at tilsikre at JCN Boligs opgaver planlægges og udføres optimalt i forhold til jord, kloak og øvrige forhold ”under jorden”. Dermed vil være en tæt dialog og sparring med både vores stærke team i kalkulationen, projekteringen og ikke mindst produktionen samt de fagentrepriser, der hyres til at udføre arbejdet.
KVALIFIKATIONER
• Uddannet kloakmester
• Indgående kendskab til jord, og processerne i forbindelse med både projektering og udførelse af større byggeprojekter
• Kendskab til Excel, PowerPoint, Word og Outlook
• Evner til at kommunikere med både interne og eksterne interessenter både mundtligt og skriftligt
• Gode færdigheder i forhandlingsteknik og præsentationsteknik
• Er positiv i sin tilgang til andre mennesker og har et personligt drive
• Er beslutsom og udviser mod og handlekraft
• Nyder at håndtere opgaver, som kompetencemæssigt spænder vidt
• Har en faglig uddannelse/baggrund som bygningsingeniør, bygningskonstruktør og/eller har solid erfaring fra jord- og kloakbranchen
• Er holdspiller og evner at agere blandt projektets mange aktører, som i denne rolle vil være alt fra bygherre, rådgivere, kolleger og fagentreprenører
OPGAVER
• Screene projekter ift. optimal håndtering af jord, indbygning og bortkørsel for at sikre den mest optimale sagsøkonomi for både JCN Bolig og ikke mindst bygherre
• Bistå kalkulationslederen på sagen i at indhente tilbud og indgå aftaler på jord/kloak entreprisen, samt udregne jordbalance etc.
• Tæt samarbejde med projektledelsen i både at overdrage forudsætninger fra tilbud og kalkulationsfasen og tilsikre disse også realiseres i praksis.
• Bidrage til at JCN Bolig bliver blandt de bedste i markedet til at håndtere jord/kloak
• Tæt dialog med projektets rådgivere, særligt geoteknik- og miljørådgiver
• Løbende konsulenthjælp til projektledelsen ift. Håndtering, bortskaffelse og indbygning af jord
• Bidrage til erfaringsopsamling og vidensdeling
VI TILBYDER
JCN Bolig er et sted med store muligheder for personlig og faglig udvikling i en stærk virksomhed med gode personaleforhold - pension, sundhedsforsikring, fleksible arbejdstider og andre personalegoder. Vi vil gerne have langvarige medarbejderrelationer og vi garanterer, at vi fortsat kommer til at udvikle os sammen.
ANSØGNING
Har du lyst til ar søge jobbet som specialist inden for jord og kloak i en af Danmarks bedste byggevirksomheder, så send din ansøgning og CV pr. mail på job@jcn-bolig.dk. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Produktionschef, Etageboliger Vest, Anders Bau Sjørslev på tlf. 2724 7719. Ansøgningsfrist 20. januar 2025. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt den rette kandidat melder sig.
For mere information om JCN Bolig, se vores profilfilm her!