Loading...

Business Controller til vores byggeprojekter i København og omegn

- til Danmarks bedste boligbyggeri

Jobbet som Business Controller JCN Bolig er en landsdækkende totalentreprenør specialiseret i boligbyggeri BtB. Vi er aktuelt Danmarks 4. største på området, med vækst specielt i Storkøbenhavn, og derfor søges en Business Controller til vores kontor i Glostrup.

Som Business Controller hos JCN Bolig A/S vil du i dagligdagen referere til økonomichefen, der primært arbejder fra Aarhus. Du vil derfor få en central rolle i at hjælpe og understøtte nytilkomne og eksisterende projektchefer i den økonomiske byggestyring på Sjælland, så vores byggeprojekter forløber økonomisk optimalt og i overensstemmelse med vores mål. Du bliver en naturlig del af projekterne og projektchefernes og økonomichefens forlængede arm, når det gælder økonomi og forståelsen af vores økonomistyringssystem på byggeprojekterne. Du vil spille en central rolle i rapporteringen til direktionen sammen med projektchefen og produktionschefen.

JCN Boligs byggerier har en typisk entreprisesum på mellem 150-400 mio. kr. og er primært placeret i Storkøbenhavn. Byggerierne forløber typisk over 24-30 måneder.

Din daglige gang vil primært være på vores kontor i Glostrup, men ligeledes på byggepladserne på Sjælland.

Dine primære opgaver vil være
· Løbende økonomisk opfølgning og styring af byggeprojekter
· Løbende opfølgning på byggeprojektets kontrahering med underentreprenører
· Deltage i måneds-, kvartals- og årsafslutning
· Uddannelse og formidling af vores økonomistyringssystem til nye kollegaer og sikring af at eksisterende værktøjskasse i JCN Bolig benyttes.

Derudover forventes det, at du har en god forståelse for almindelige bogføringsmæssige opgaver og kan assistere den øvrige økonomiafdeling i fraværsperioder med f.eks. registrering af leverandørfakturaer, betalinger, momsindberetninger mv. JCN Boligs økonomiafdeling, som består af 4 personer, er primært forankret i Timring ved Vildbjerg samt Aarhus. Vi ønsker dog at økonomiafdelingen ligeledes er repræsenteret på vores kontor i Glostrup. Du vil indgå i et team af dygtige medarbejdere med mange års erfaring i JCN Bolig.

Kvalifikationer
· Du er talstærk og rutineret bruger af Excel
· Du har kendskab til Business Central 365 – herunder, men ikke et krav, Continia Document Capture, Continia Payment Management samt Penneo
· Du har en god forretningsmæssig forståelse for processerne indenfor byggeriet
· Du er struktureret og god til at skabe overblik og forstå sammenhænge samt formidle dette til andre
· Du er nysgerrig og opsøgende på at forstå, hvorfor tingene er, som de er og om de evt. burde være anderledes
· Du har 3-5 års erfaring som Business Controller – gerne indenfor byggebranchen
· Måske har du en HD-baggrund eller uddannet revisor – dog ikke et krav

Vi tilbyder
JCN Bolig er en arbejdsplads med gode muligheder for personlig og faglig udvikling og da vi er en virksomhed i udvikling, vil der ligeledes være gode karrieremuligheder. Vi er en økonomisk stærk og velkonsolideret virksomhed med gode personaleforhold - pension, sundhedsforsikring, fleksible arbejdstider og andre personalegoder. Løn forhandles individuelt ud fra kvalifikationer. Vi ønsker langvarige medarbejderrelationer og vi garanterer, at vi kommer til at udvikle os sammen.

Ansøgning Er du den rette kandidat til stillingen? Send din ansøgning og CV til os hurtigst muligt på job@jcn-bolig.dk med beskrivelsen ”Business Controller” i emnefeltet. Kandidater vil blive indkaldt til samtale løbende. Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte Økonomichef Palle Breindahl Schmidt på tlf. 2426 0058.

For mere information om JCN Bolig, se vores profilfilm her!

 
Del stillingsopslag:  Facebook    LinkedIn    Email
keyboard_arrow_up