Loading...

JCN Bolig åbner nyt center for bæredygtigt byggeri

16. november 2023

JCN Boligs nye center for bæredygtigt byggeri, som vi har navngivet HVORDAN, står nu klar til at tage imod dig!

Tirsdag åbnede Rådmand fra Aarhus Kommune, Nicolaj Bang, JCN Boligs nye bæredygtighedscenter HVORDAN. Det skete i en seance, hvor centerets 20 medvirkende leverandører præsenterede udstillingen

HVORDAN skal fremtidens byggeri opføres? Det er et spørgsmål, direktionen hos totalentreprenøren JCN Bolig har hørt mange gange. I starten af året kom spørgsmålet dog 3 gange i træk med få dages mellemrum fra 3 store danske investorer. PKA Pension udfordrede tilmed boligentreprenøren, som med sin specialisering og markedsposition måske også havde en vis forpligtelse til at være med til at vise vejen.  

Mange investorer, herunder også PKA Pension, har forpligtet sig til at reducere CO2-udledningen i relation til ”CO2 road map” koblet på Paris-aftalen. Altså, hvor meget CO2-udledningen skal reduceres for at begrænse temperaturstigningen i verden.  

Dialogen med investorerne samledes til tanker, samtidig med, at ”JCN Bolig stod foran en transformation fra Orange til Grøn”, som virksomhedens adm. direktør Flemming V. T. udtrykker sig med henvisning til virksomhedens profilfarve. Det er også en omstilling, som skal foregå i hovederne på alle medarbejderne. Derfor blev beslutningen effektueret i foråret, og centret har været 8 måneder undervejs. I et samarbejde med 20 leverandører skal vi alle omstille os til en mere bæredygtig verden. Og vi skal give investorerne tryghed i maven til, at man godt kan bygge iht. CO2 reduction road map i fremtiden. Også stadigt et trygt byggeri. Det er intet mindre end ambitionen bag HVORDAN, supplerer direktøren. 

Tirsdag åbnede Rådmand for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, Nicolaj Bang, HVORDAN ved at klippe båndet. JCN Bolig, leverandørerne og investorernes nye bæredygtighedscenter i Aarhus. Et behov, der er i markedet. Bygningsreglementet kræver det. Investorerne kræver det endnu mere. Parisaftalen definerer det meget eksplicit. CO2-aftrykket skal ned.  

Det er en fundamental game changer i branchen, som i alle årene har fokuseret på pris, kvalitet og tid. Variablen ”CO2” er måske ikke ny. Men det er nyt, at CO2 har fået den magt i investorernes beslutninger, som fakta er aktuelt. Derfor skal HVORDAN vise, hvordan man kan bygge i fremtiden. At det fortsat kan gøres også med en bæredygtig økonomi for øje. Og at vi kan skabe tryghed i processen.  

Bæredygtighedscentret viser, hvordan man omsætter Verdensmål til Hverdagsmål. Det er nemlig den reelle aktuelle udfordring. Beslutningen om reduktion af CO2 er taget. Men hvordan der skal bygges, er først lige begyndt. HVORDAN bliver et stort aktiv, hvor vi sammen med rådgivere og leverandører vil vise kunder og investorer, at man godt kan bygge med et stærkt reduceret CO2-aftryk. At vi kan skabe tryghed med fremtidens CO2-reducerede byggeri. 

Fra åbningen var interessen stor, og for enden af lokalet prydes væggene allerede af de første CO2-reducerede projekter. Vejen er dog lang endnu. Branchens udledning skal generelt halveres på få år. HVORDAN vil således være aktuel i mange år endnu, og der satses på løbende at ajourføre centret med branchens nyeste ideer og tiltag. 

For yderligere information kontakt adm. direktør Flemming V.T. Rasmussen på tlf. 2724 7720, eller på mail fr@jcn-bolig.dk.  

Tilbage

keyboard_arrow_up